smykke-pop-up-udstilling & vinsmagning på Valentines dag
Jeg har i årevis ventet på, at ”Nogen lavede Noget” på Valentinsdag den 14. februar.
Jeg mener, smykker ER da oplagte kærlighedsgaver… Er de ikke ?
Men måske er den tankegang for kommerciel for de fleste smykkekunstner…
I hvert fald er det ikke sket, før NU!
For jeg syntes ideen er sjov!
Derfor har jeg inviteret Værkstedets faste lærerstab – og en lille håndfuld af vores dygtige og dejlige gæstelærer til at deltage i
HEART ATTACK & WINE
Vi bliver 9 udstillere og langt de fleste af os har hverken butik eller showroom, så
fredag den 14. februar mellem kl 15.30 og 19
bliver samtidig en hel unik mulighed for at se, hvad vi hvad vi egentlig laver, når vi ikke underviser.
Jeg har stillet to krav til udstillerne; der skal indgå mindst et hjerte i deres udstillede smykke (smykker) og de skal selv være til sted.
Udstillere
Lonny Fechner
Marie Rimmen
Emil Borregård
Josephine Winther
Hans Henrik Petersen
Nanna Obel
Kim Buck
Marie Louise Kristensen
Gitte Bjørn
Og for at byde på Mere, noget Udover endnu en udstilling med sur hvidvin fra Netto, har jeg spurgt Tavs Ritzau / Wine in Vein om ikke han kunne sammensætte en vinsmagning som passer til Valentines Dag: elegante, henførende og lette vine – lige til at løfte stemningen, og fortsætte til en dejlig fredagsmiddag i byen – eller derhjemme.
Det betyder at deltagelsen kommer til at koste noget.
Vi har sat prisen til 150 kr for smagning af 5 forskellige vine.
Du kan læse mere om vine og vision herunder.
Begrænset deltager antal
Tilmelding på kontakt@gittebjorn.dk
Husk, at du er først registeret tilmeldt, når du har fået svar og har indbetalt på det MobilePay nr du modtager i svarmailen.
Heart attack & Wine
Valentins dag. En klam, kommerciel, amerikansk opfindelse med det formål at holde florister oven vande på den vanskeligste tid af året?
Absolut. Men det behøver vi ikke at lade os kue af; det står os jo frit for at forbigå det i tavshed – eller at give dagen et ganske andet indhold, herligt befriet for kemisk dyrkede blomster fra langbortistan, aldeles uøkologisk fløjet helt herop til Norden for at tilfredsstille et løssluppent forbrugsgén.
Kunst er ikke sæsonbestemt! Og det er vin heller ikke, selv om jeg typisk høster i september og oktober; så såre vinen er flasket kan den indtages på alle årstider.
Således opmuntret, for ikke at sige befriet og opløftet, højt hævet over senkapitalismens umådeholdenhed, vil jeg anmode om Din tilstedeværelse på Gitte Bjørns Værksted 14.02 kl. 15.30, hvor jeg agter at udsætte dig for et vinøst angreb – økologisk certificeret, naturellement.
Huttard Crémant d’Alsace, Liflig & Læskende, lavet på Chardonnay og Pinot Blanc.
Chateau Boucarut D’Schlanga, Blid & Blød, lavet på Viognier & Rousanne.
Berta Valganon Rosé, Kælen & Kobberrød, lavet på Garnacha.
Les Deux Flèches Moulin à Vent, Rød & Blød, lavet på Gamay.
Huttard LoulouKiki Pet Nat, Blid & Boblende, lavet på Gewürztraminer.
Hele Herligheden koster den nette sum af 150 penge, inklusive Vise & Velovervejede ord fra selveste BourgogneBuddhaen.
Kærlig Hilsen,