Tapas - 100 Ringe
Til udstillingen TAPAS var Gitte Bjørns dogme at lave 20 serier med fem ringe i hver; hver serie med sit eget tema. Konceptet for én af serierne er seksbenede væsener – venner, som hun kalder dem. For en anden, at ringene er lavet i udvækster fra et bøgetræ; i en tredje er papirklip udgangspunktet.
Titlen er hentet fra den kulinariske verden: Når man går ud og spiser tapas, er der et væld af retter at vælge imellem – retter, som har meget forskelligt udseende, smag, struktur osv. På samme vis udtrykker de 100 vidt forskellige ringe 100 små ”smagsprøver” på, hvordan en ring kan se ud, føles og opleves.
Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du er interesseret i at høre nærmere i forhold til både materialer og pris. Skriv til: kontakt@gittebjorn.dk












































